Skip to content

Dykning

De steder vi sejler med mulighed for dykning, finder vi vores dykkerudstyr frem og udforsker livet under overfladen. På både Nordbådene og Sydbådene har vi en dykkerinstruktør, som en del af den faste besætning. Det giver mulighed for, at du kan tage dykkercertifikat ombord, både som ny dykker og hvis du vil opgradere dit eksisterende dykkercertifikat til næste niveau.

Vi har dykkerudstyr til 8-12 personer på både Nord- og sydbådene, hvor vi også har en dykkerkompressor til at fylde dykkerflasker. Dykning er inklusiv i gasteprisen, hvilket betyder du ikke betaler ekstra for fundives. Både vores dykkerinstruktør og nogen af skipperne kan lede fundives. Da dykning er inklusiv i gasteprisen, skal du hjælpe til med at fylde dykkerflasker, rigge udstyr op og vedligeholde det sammen med vores dykkerinstruktør.


Dykkercertifikater

Drømmer du om at tage del i den verden, som findes under havets overflade, så har du ombord mulighed for at tage et dykkercertifikat.

Har du allerede dykkercertifikat, men ikke dykket i over 6 måneder, skal du have et refresher kursus. Det koster 1000 kr og tager ca. en halv dag. Sammen med vores dykkerinstruktør gennemgår du udstyr, de øvelser du har brug for og får et dyk.