Sejlplan for Nordbådene
Nedenfor kan du se, hvor vi forventer at sejle de enkelte måneder. Sejlplanen er vejledende og der kan forekomme ændringer, da det i sidste ende er vind, vejr og vedligehold som bestemmer sejlplanen. Som udgangspunkt ligger vi sejlruten så vi besøger 2-4 steder om måneden. Vi passer antallet af dage ind med, hvor meget der er at opleve de steder vi besøger.
Du kan komme med ombord mellem 1-6 måneder, og det er derfor muligt at vælge flere måneder, når du ansøger. Vi anbefaler, at man er med ombord i minimum 2 måneder og gerne længere. Det tager lige lidt tid at lære både fællesskabet ombord og båden at kende. På- og afmønstring er altid omkring d. 1. i måneden. Endeligt påmønstringssted vil blive oplyst ca. 2-3 måneder før påmønstring.
Marts og april 2023
FILIPPINERNE – EL NIDO, CORON OG CEBU
I marts og april skal vi sejle blandt Filippinernes mange øer. Her skal vi besøge El Nido, Coron, Cebu og de steder vi undervejs finder interessante. Vi skal på tur på land, smage de lokale retter og udforske livet både på og under overfladen. Vi skal dykke blandt farverigt koralrev, vrag og imponerende dyreliv.
INGEN LEDIGE PLADSER
Maj 2023
FILIPPINERNE OG RAJA AMPAT, INDONESIEN
I maj måned skal vi nyde det sidste af Filippinernes mange øer inden vi sætter kursen mod Raja Ampat i Indonesien. Måneden indebærer en lidt længere sejlads, hvor du kommer til at opleve at sejle fra en kultur til en anden. I Raja Ampat skal vi udforske livet under overfladen og nyde de vilde ø formationer.
FÅ LEDIGE PLADSER
Juni 2023
RAJA AMPAT, INDONESIEN
I juni skal vi til Freewin, som byder på fantastisk dykning med mulighed for at se Wobbegong hajen og besøge den hyggeligste lille ø. Dernæst sejler vi til Wayag, som er Raja Ampats juvel og ikke uden grund. Vi smider anker mellem klippeøer, slapper af på strandene og udforsker livet under overfladen. Månedens næstsidste stop er ved Alyui bay, hvor vi skal besøge en lille perlefarm. Vi afslutter måneden i Sorong, hvor der skal handles og fyldes op.
LEDIGE PLADSER
Juli 2023
Raja Ampat, Indonesien
Fra hovedbyen Sorong sejler vi til Batanta, hvor der vil være mulighed for harpunering, snorkleture, samle kokosnødder på stranden, lære at stå på et board bag gummibåden eller et slag beachvolley. Fra Batanta sejler vi til Arborek og Beser bay, hvor der er god mulighed for at se manta rays og masser af farverige fiskestimer. Arborek er en bountyø, med et lille lokalsamfund og et center for koralgenopbygning, som vi skal besøge. Måneden afsluttes ved det øde Yangello, hvor vi skal dykke, harpunere og opleve lyse alger i solopgangen.
LEDIGE PLADSER
August 2023
RAJA AMPAT OG AMBON, INDONESIEN
Vi starter August med at sejle til Wayag, hvor der vil være fokus på at udforske livet under overfladen, hygge på stranden og tage en hike til områdets udsigtspunkt. Vi sejler videre til den lille rolige ø Fam inden kursen sættes mod Misool i det sydlige Raja Ampat. I Misool skal vi bindes op mellem klipperne ved Balbulol og besøge en Jellyfish lake, hvor vi skal svømme mellem de ufarlige vandmand og springe fra klipper. Vi afslutter måneden i Ambon, som er kåret til Unesco musikby, hvilket man tydeligt oplever.
LEDIGE PLADSER
September 2023
AMBON, WAKATOBI OG KOMODO, Indonesien
I september starter vi i Ambon, som er Unesco kåret som musikby, som tydeligt mærkes med livemusik på alle restauranter. Fra Ambon sættes kursen mod Wakatobi, hvor vi skal udforske livet under overfladen, besøge en lille Seagypsy landsby og med de lokale ud at harpunere. Måneden afsluttes i Labuan Bajo, som er hovedbyen ved Komodo. Komodo er kendt for sit vilde dyreliv under overfladen og de sjældne Komodovaraner.
FÅ LEDIGE PLADSER
Oktober 2023
KOMODO, SUMBAWA OG LOMBOK
I oktober starter vi ved Komodo området, hvor vi skal dykke, lave bål og på hike. Fra Komodo sejler vi til Sumbawa, hvor vi håber på at se hvalhajer inden vi slutter på Lombok. På Lombok er der mulighed for en flerdages hike til toppen af Mount Rinjani, Surfing ved Kuta eller scootertur til flotte vandfald.
LEDIGE PLADSER
November 2023
INDONESIEN
Sejlplanen kommer til juni.
LEDIGE PLADSER
December 2023
INDONESIEN
Sejlplanen kommer til juni.
LEDIGE PLADSER